Hvad skal vores børn have, hvad må de, og hvor meget skal man finde sig i fra børn og bedsteforældre?
04. mar - Af Børn i byen
”Kun en halv, Mor!” En far begrænser farmorens gavmildhed overfor barnebarnet udi kagernes verden. Jeg kender det godt. Selvom Bedste får pink pletter på brystet, når børnebørnene flyver rundt i sukkerchok, så kan hun ikke helt lade være. ”Men kun en halv!”, hører jeg mig selv sige. Nøjagtig som jeg lige har hørt Kronprins Frederik sige det til sin mor.
”Kun en halv, Mor!”, siger han, da majestæten rækker et stykke kransekage ned til lille Christian. I Tv selvfølgelig.
Åh, hvor er det skønt, at de gør ligesom os. We love it.
Måske har hr. og fru prins også ligeså meget ballade hjemme på Trip-Trap stolen under ph-lampen, som os andre. Måske tegner deres skrigende afkom med blåt blod også med tusch på Kjærholm-stolen og sætter modellervoks i de kongelige stikkontakter. Og forældrene river sig i håret. Hvis det er sådan, vil jeg anbefale dem at klikke ind på fredifamilien.dk. Lige som alle os andre.
Den 15. Marts kan du, din nabo og kronprinsen endda møde Jesper Juul til en spørgetime om børneopdragelse og fred i familien. Det er Børn i Byen, der står bag arrangementet.
Børn i Byen fejrer i øvrigt 2-års fødselsdag på lørdag, og inviterer til fest på Islands Brygge. Og glæder sig til at tage hul på endnu et år sammen med venner og medlemmer.
Vælger I at finde på noget helt andet, så er kalender ved at være fuld af gode forslag. Tjek den.